Se dette nyhedsbrev i en browser
Det begyndte for hundrede år siden
 
I januar 1922 stiftede de to brødre, Carl og Ferdinand Petersen virksomheden i Gilleleje.
 
Dengang var de to brødre henholdsvis 22 og 19 år. Begge havde erfaring med i bagagen. Carl fra montage af skibsmotorer, og Ferdinand fra arbejde hos den lokale smed. Det første lokale var i et nedlagt kul opbevaringsrum, og de to brødre løste alle slags smedeopgaver på det lille værksted. Der er sket meget i firmaets nu snart hundrede års historie.
 
Vi fejrer 100 årsdagen fredag d. 7/1 22 fra kl. 13-17,
på Carl Petersensvej 2 , Gilleleje.
 
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER.
 
PS. Du kan læse historien bag firmaet her
27 tons ny kedel i S/S Bjørn
 
Veteranskibet S/S Bjørn repræsenterer en ca. 100-årig epoke i dansk skibsfarts- og værftshistorie, nemlig tiden mellem sejlskibene og de moderne motorskibe. S/S Bjørn blev bygget i 1908 og leveret til Randers havnevæsen 1909, hvor den tjente som bugserbåd og isbryder.
 
Den var i funktion indtil 1981, hvor Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, overtog S/S Bjørn. Nu skal det gode skib have fornyet kedlen der er fra 1923. Den nye kedel bliver bygget i Aalborg, og her på Gilleleje Havn skal vi montere den. S/S Bjørn har hjemhavn i Helsingør og bliver benyttet til turistsejlads.
Efterårskampagnen virkede
 
Mange af vores kunder har benyttet sig af tilbuddet om at få skiftet motoren i lystbåden. Men også flere kommercielle både og skibe har fået ny motorinstallation. Slæbebåden "Buller" i Hundested Havn er en af dem. Buller får som en af de første slæbebåde i Danmark en Volvo penta D13 IMO3 motor. Dvs. en dieselmotor der lever op til de nyeste miljøkrav.
Velkommen til vores nye værkfører
 
Vi er glade for at have Thomas Kock med på holdet her på Gilleleje Havn. Thomas kommer fra job i den maritime industri med rigtig mange rejsedage verden rundt. Nu bliver jobbet at løse opgaver lokalt sammen med kollegaerne.
Frameld dig dette nyhedsbrev